Det, som overskriften udtrykker, er netop det, Gud kræver af mennesket. Men hvordan ser det ud i praksis? Indebærer dette bud, at man skal give afkald på menneskelige følelser, eller henviser det kun til materielle goder? Lad os se nærmere på det.

Den bibelske tekst befaler: »Du skal derfor elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af alle dine kræfter« (5. Mosebog 6:5; Matthæus 22:37; Markus 12:30; Lukas 10:27).

Da to og en halv stamme af Israels folk bad Moses om at få lov til at bosætte sig på den anden side af Jordanfloden – da det område var velegnet til kvægopdræt, som de havde i overflod – stillede Moses en betingelse. Krigerne skulle først krydse Jordanfloden for at hjælpe de øvrige stammer med at indtage det forjættede land; først derefter måtte de vende tilbage til deres egne områder.

Erobringsprocessen gik ikke hurtigt; den tog år. I denne periode gav disse mænd afkald på deres hjemmets bekvemmeligheder og deres familiers selskab og undgik samværet med deres hustruer og børn for at kæmpe side om side med deres brødre.

På samme måde gav Jesus, da han udsendte sine disciple, specifikke instrukser om at give afkald på materielle og familiære bånd: »I skal ikke tage guld, sølv eller kobber med i jeres bælter, heller ikke en rejsetaske, to kjortler, sandaler eller en vandrestav; for arbejderen er sit brød værd. Og i enhver by eller landsby, I kommer ind i, skal I finde ud af, hvem der er værdig der, og blive der, indtil I drager videre« (Mattæus 10:9-11). For at udføre denne mission måtte mange midlertidigt forlade deres hjem og familier.

Denne totale hengivelse ses ikke med blide øjne af nutidens disciple. I dag kræver de, der søger en missionærstilling, som regel økonomiske garantier for underhold til sig selv og deres pårørende. Men Jesus, som er Gud, sikrede sig ikke engang et eget hjem – for han havde ikke et sted at lægge sit hoved (Mattæus 8:20) – og heller ikke til dem, der fulgte ham i tjenesten.

At elske Gud højere end alt andet indebærer at betro familien til hans omsorg i visheden om, at han vil sørge for dem. Det kræver tro, der bygger på løftet om, at han aldrig vil forlade os eller svigte os.

Desuden kræves der fuldstændig hengivenhed. Som apostlen Paulus så rigtigt advarer: »Ingen soldat i tjeneste indlader sig på verdslige forretninger for at behage den, der har indrulleret ham« (2. Timoteus 2:4).

Det store problem i dag er forsøget på at forene egne interesser med Guds, hvorved de guddommelige planer ofte kommer i anden række. Ønsket om ægteskab retfærdiggøres med argumentet om, at »det er bedre at være to end én«, eller at »det er ikke godt for mennesket at være alene«, idet man glemmer eksemplerne på afkald og cølibat fra Paulus, Johannes Døberen og Elias.

At elske Gud på ægte vis har derfor langt dybere og mere krævende konsekvenser, end vi er i stand til at forestille os – eller end vi gerne vil indrømme.

Oli Prestes
Missionær